FAQ - Ofte stillede spørgsmål

På denne side finder du en liste over de oftest stillede spørgsmål.
Hvis du ikke finder de svar, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Du kan kun komme til Ilulissat med fly eller skib.

Der er direkte flyforbindelser fra Island med AirIceland. Rejser du til Grønland fra København i Danmark, skal du mellemlande i Kangerlussuaq, og herfra tage et mindre propelfly til Ilulissat. 

Du kan nemt en uge i Ilulissat. Området byder på mange forskellige aktiviteter inden for vandring, sejlads, kultur og flightseeing.

Vi anbefaler kraftigt, og at du også tager ud af byen for at udforske de nærliggende områder, såsom vores lodge-områder i Eqi, Ilimanaq og Nalluarsuk.

Der er spændende ting at se i Ilulissat hele året rundt.

World of Greenland er en af de få operatører, som tilbyder udflugter hele året. 

Om sommeren har vi mange besøgende, og rigtig mange forskellige aktiviteter. Vi har milde temperaturer, hvaler, midnatssol og gode mulighder for sejlads og vandring.

I efteråret og starten af vinteren har vi noget af det tætteste mørke og det smukkeste nordlys. Denne periode er de mindst travle måneder, men du kan stadig gå kortere vandreture, tage på isfjordssejlads, flyve helikopter og besøge lokale indbyggere. Besøg Ilulissat i efteråret for en meget autentisk grønlands-oplevelse, og oplev det beroligende mørke.

Fra februar begynder forårssæsonen, der byder på vintereventyr som hundeslæde, snescooterture og vores populære Igloo Lodge. Som regel er det også muligt at sejle Isfjordssejlads i denne periode, ligesom helikopterture, nordlysture og besøg hos lokale er populære aktiviteter.

Alle sæsoner har noget særligt at tilbyde.

Hos World of Greenland ved vi, at den rigtige beklædning er altafgørende for, at oplevelsen bliver i top.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal pakke til din Grønlandstur, kan du finde et udvalg af forskellige pakkelister og gode råd på Greenland Travel’s hjemmeside her

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

Sværheds­grader
1: Let

En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.

2: Moderat

Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.

3: Ufordrende

På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden). 

4: Krævende

På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.

5: Anstrengende

Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.

Besøgende til Glacier Lodge Eqi

Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.

Ilimanaq Lodge

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 944300
Email: info@wog.gl

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl