Årshjul
Hvornår er det bedst at besøge Ilulissat?
Er du som mange andre i tvivl om, hvornår du skal besøge smukke Ilulissat? Så se bare med her.
Med vores årshjul får du et overblik over de forskellige aktiviteter, vi tilbyder, fordelt ud på alle årets måneder. Klik på den måned, du ønsker at se nærmere på.
Alle måneder har noget særligt at byde på. Sommeren er den absolutte højsæson, hvor Ilulissat har mange besøgende. Sommermånederne byder på hvaler, sejlads, mildt klima og vandring i verdensklasse.
Efteråret og mørketiden byder på lange, stjerneklare nætter – og dage – samt massere af nordlys. I efteråret får du en rolig og autentisk Grønlandsoplevelse.
Vintertiden fra februar til og med april er vores vinter-højsæson. Her bliver dagene gradvist længere og sneen er som regel solid nok til en hav af udendørs aktiviteter, som hundeslæde, snesko og snescooter.