Om World of Greenland

For dig, der vil opleve, hvad Grønland virkelig har at byde på

World of Greenland er et 100% grønlandsk selskab, med dybe rødder i turismen omkring Ilulissat.

Vi er et kommercielt aktieselskab, stiftet 1. januar 2007, ejet af Air Greenland. Vores ejere geninvesterer hvert år eventuelle overskud i nye tiltag, som hjælper til at markedsføre Grønland som en bæredygtig og spændende destination i international skala.

World of Greenland er drevet af at levere store oplevelser. Vi har gennem en lang årrække bevæget os fra at være Grønlands største turoperatør med et ambitiøst og bredt omfavnende udflugtskatalog, til nu at spore os ind på vores kerneområde – der hvor vi er bedst.
Vi udvikler og drifter unikke lodges i området omkring Diskobugten, og snart også i Nuuk Fjorden. Alle vores lodges har det til fælles, at deres storslåede beliggenhed, og velovervejede koncept går op i en højere enhed, der skal give vores besøgende den eksklusive og autentiske oplevelse, de sent vil glemme.
Udover at drive unikke lodges, arrangerer vi et  udvalg af udflugter fra Ilulissat, heriblandt sejlture, kulturelle ture, helikopterture med flere. Vi er en af de få operatører, som har åbent hele året.

Vi har altid et vågent øje på turismens tendenser, og agerer som first movers i forhold til disse. Via tæt kontakt til vores gæster og samarbejdspartnere, vurderer vi løbende nye idéer og søsætter flagskibe, som skal blive til foregangsprojekter for yderligere tiltag i grønlandsk turisme og erhvervsliv.

Vi arbejder målrettet med Visit Greenland’s nationale turismestrategi som rettesnor, og tror på, at vi kommer længst via samarbejde – både lokalt og nationalt.
Vi tror på, at lokalt forankrede projekter og demokratisk samfundsdeltagelse, vil skabe grobund for yderligere vækst i virksomheden og i den lokale såvel som nationale udvikling.

World of Greenland’s mission er at levere de mest eksotiske og unikke oplevelser til den kræsne og kvalitetsbevidste rejsende, gennem et vedvarende fokus på kvalitet, ansvarlighed og bæredygtig udvikling.

World of Greenland’s vision er at være trækplaster for turisme i hele Grønland, for derved at kunne bidrage til at løfte den lokale økonomi og levestandard, og ligeledes for at inspirere unge lokale til at tage del i dette arbejde hen mod en fremtid, hvor turismen er en bærende og bæredygtig del af Grønlands økonomi.

World of Greenland er for dig, der vil lidt mere. For dig, der vil opleve, hvad Grønland virkelig har at byde på. For dig, der tør gå off the beaten track. Og ikke mindst for dig, der går op i, hvilket aftryk, du sætter, på din rejse forbi Grønland.

For dig, der tør gå off the beaten track

World of Greenland er for dig, der vil lidt mere. For dig, der vil opleve, hvad Grønland virkelig har at byde på. For dig, der tør gå off the beaten track. Og ikke mindst for dig, der går op i, hvilket aftryk, du sætter, på din rejse forbi Grønland.

Hvad end du er til total afslapning på terrassen, fysisk krævende vandreture, storslåede landskaber, gastronomiske oplevelser udover det sædvanlige eller mødet med fremmede kulturer, har vi noget, der kan blæse dig bagover.