Snescooter Ilulissat
SNESCOOTERTUR I BAGLANDET VED ILULISSAT
Kommer du til Nordgrønland i månederne februar, marts eller april, må du ikke gå glip af denne forrygende oplevelse – at køre snescooter i Ilulissat
Turen starter i Ilulissat, hvor vi efter en teknisk gennemgang af maskinerne og kørselsteknik sætter afsted mod “Nalluarsuk” 15 km inde i Ilulissats bagland.
Hele vejen kører vi på “snescootersporet”, der går over sneklædte fjelde, gennem stejle kløfter og over frosne og blanke søer. Et meget varieret terræn, og dog skuer øjet ikke andet, end sne, is og fjelde.
Man kan godt deltage på turen, selvom man ikke har prøvet at køre snescooter før. Vi kører forsigtigt og forsvarligt, og er konstant opmærksomme på dit velbefindende. Hvis der er en særlig svær strækning, kan vores guide hjælpe med passagen af denne.
Vores gæster deles to og to om en snescooter, og derfor anbefales det, at man forespørger en “single snescooter” hvis man rejser alene eller i et ulige antal.
Bemærk at man skal have et gyldigt kørekort, for at kunne køre snescooteren.
Alle deltagere skal som minimum være 15 år gamle.
Varm dragt og støvler er inkluderet, men du skal selv have varme handsker og hue med.
BOOK SNESCOOTER I ILULISSAT HER
3 timer
Feb - April
2 personer
Vil du have single scooter?
Hvis du ønsker at have din egen snescooter, kan du anmode om dette via denne formular – så hjælper vi dig med at booke det.
Vi anbefaler, at du tilkøber en single snescooter, hvis du rejser alene eller hvis I er et ulige antal rejsende.
Skriv venligst hvor mange der skal have single snescooter og disses fulde navn, dato og tidspunkt for turen, hvor du bor mens du er i Ilulissat, samt din ankomst- og afrejsedag til/fra Ilulissat.

Undervejs på snescooterturen, kommer vi forbi fantastiske udsigtspunkter. Her er det værd at bide smerten i sig, når man skal have handskerne af for at tage billeder.

KØR SNESCOOTER I MAGISKE GRØNLAND
Snescooteren bliver mere og mere populær, og vinder indpas i Grønland. Det er en sjov og populær aktivitet for besøgende, men lokale fiskere bruger i stigende grad også snescooteren, når de skal ud og hale fiskeliner op, og til transport.
Her i Grønland er der ingen veje mellem byer og bygder. Om vinteren, når fjeldene er dækket af en snedyne, og når søer, fjorde og bugte er frosne, kan man derfor køre snescooter eller hudeslæde mellem nogle af byerne langs kysten.

Snescooter fra Igloo Loge
Walking amongst Giants
BESØG OS
Kom og besøg os i vores butik!
Åbningstider:
Man-Fre 8.00-16.00
- Fredericiaip Aqq. 4
Ring til os
Du kan ringe til os alle hverdage mellem 9.00 – 16.00. på +299 94 43 00. Husk tidsforskellen.
Skriv til os
Du kan altid sende os en mail på info@wog.gl. Vi svarer helst på e-mails indenfor 24 timer.