Vinterudflugter Ilulissat

Isfjordssejlads

På dit besøg i Ilulissat på du ikke snyde dig selv for en sejltur blandt isfjeldene.
Hvert år strømmer mere end 48 km3 is fra Ilulissat Isbræ ud i Isfjorden. Det er mængder, der kan være svære at forestille sig. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og som strækker sig op mod 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem.

Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solen skinner de i glitrende hvid, og i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem.

Isfjeldene står som ikoner for byen, og turen er en absolut must-do, når man besøger Ilulissat. En utrolig naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Bemærk:
Husk meget varmt tøj. Der er koldt på isfjorden.
Der serveres kaffe og te ombord.

Varighed

2-3 timer inkl. transfer

Sæson

Hele året

Min. deltagere

4 personer

Pris pr. voksen fra
DKK 695,-

Hundeslæde

Hundeslæden er et af de stærkeste ikoner for Grønland – en 2000 år lang tradition for Inuit. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode – og grundprincippet er stadig det samme som før vikingetiden. Nogle hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Medernes hvislen mod den sammenpressede sne og de knirkende surringer, når slæden vrider sig med terrænet, bryder den totale stilhed. Oplevelsen kan ikke forklares – den skal prøves.


Bemærk:
Ruten afhænger af føret, men som oftest vil vi køre i fladt terræn ude på sletten bag Ilulissat.
Man sidder to på hver slæde, udover kusken. Hvis du har booket turen alene, kan du risikere at skulle dele slæde med en anden deltager.
Hundene løber i forskellie tempi fra dag til dag og fra spand til spand. Turens varighed er estimeret, og men kan svinge afhængigt af spandet, føret etc.
Af samme årsag kan det ikke garanteres, at alle slæderne følges ad hele vejen.
Hvis du har problemer med ryg eller nakke, eller hvis du er immobil, er denne tur ikke det rigtige for dig.

Varighed

1,5 timer

Sæson

Dec - April

Min. deltagere

1

Pris pr. voksen fra
DKK 1295,-

Snescooter

Tag med os ud i Ilulissat’s bagland, og oplev det arktiske vinterlandskab på tæt hold.

Vi starter med at køre op gennem “Kløften” – et smalt spor, der skærer sig gennem fjeldet lige bag Ilulissat. Fra toppen har vi fantastisk udsigt over byen og Diskobugten. 
Herefter går turen over frosne søer og barskt fjeldlandskab. Vi stopper ved de bedste udsigtspunkter undervejs, og får en tår kaffe eller te.

Bemærk:
Ruten afhænger af føret, og kan således ændre sig herefter.
Man sidder to på hver snescooter. Hvis du har booket turen alene, kan du risikere at skulle dele snescooter med en anden deltager.
Hvis du har problemer med ryg eller nakke, er denne tur ikke det rigtige for dig.

Varighed

3 timer

Sæson

Feb - April

Min. deltagere

1

Pris pr. voksen fra
DKK 1495,-

Byvandring

Du vil måske tænke: ”Jamen, vi kan da selv gå rundt i byen”. Jo, det kan man. Men på en guidet byvandring går vi et spadestik dybere. Vores Byvandring er en let genvej til god viden og finurlige historier om Ilulissat og Grønland i det hele taget. 

Vores guide vil fortælle om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for polarcirklen. Vi stopper flere steder undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen, sælgerne på ”brættet” og vi passerer blandt andet Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke Zionskirken.

Bemærk:
Husk fornuftig påklædning efter sæsonen.

Varighed

2 timer

Sæson

Hele året

Min. deltagere

4 personer

Pris pr. voksen fra
DKK 250,-

Gåtur til Sermermiut

Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads ”Sermermiut”, som ligger halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

Vores guide vil fortælle historier om grønlændernes liv og skikke før europæernes ankomst. Se tørvehytte ruiner og mærk permafrosten med dine egne hænder.
Området er så fantastisk, at UNESCO optog det på deres Verdensarvliste i 2004, og det anslås at op mod 30.000 gæster besøger Sermermiut hvert år. Af samme grund er der anlagt en gangbro af træ, for at beskytte området mod slidtage. Alle kan derfor gå med på denne tur.

En tur til Sermermiut er et absolut must når man besøger Ilulissat! Du har med garanti aldrig set noget lignende.

Bemærk:
Husk fornuftig påklædning
Vi serverer kaffe og te undervejs

Varighed

2 timer

Sæson

Hele året

Min. deltagere

4 personer

Pris pr. voksen fra
DKK 295,-

Nordlys Safari

På mørke aftener med klar himmel vil det magiske nordlys ofte vise sig over Ilulissat. Tag med os på en gåtur væk fra byens blændende lys, og ud hvor mørket er tættest. Din guide vil her fortælle vidt og bredt om fænomenets opståen, og servere en tiltrængt kop varm saft under stjernehimlen.

Aurora Borealis er nattehimlens mest spektakulære fænomen. Solstorme over polarregionerne giver optimale forhold for at se fænomenet i det grønlandske mørke.

Bemærk:
Vi tager ikke afsted, hvis der er overskyet.
I det tilfælde vil vi samme dag aflyse turen, og forsøge at sætte den op en anden dag, hvor du har mulighed for at deltage.
Hvis ikke det kan lade sig gøre, refunderer vi naturligvis det fulde beløb for turen.
HUSK at angive dit mobilnummer ved booking, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis vi er så uheldige at måtte aflyse turen.

Varighed

2 timer

Sæson

Sept - marts

Min. deltagere

4 personer

Pris pr. voksen fra
DKK 295,-

Helikopter

Denne tur er den eneste mulighed for at komme helt ind i hjertet af UNESCO-området. Ingen båd eller vandrer kan komme her på den yderste fjeldkant foran den gigantiske gletsjer.

Med en produktion af 43 millioner tons is og en fart på 50 meter om dagen er Kangia Sermeq den mest producerende gletsjer – ikke kun i Grønland, men på hele den nordlige halvkugle. Gletsjeren er syv kilometer bred og over en kilometer tyk. Det er et fantastisk syn at se disse uendelige ismasser og enorme naturkræfter.

Helikopteren letter fra Ilulissat Lufthavn, og flyver så lavt som sikkerheden og frednings-bestemmelserne tillader, over sneklædte fjelde, frosne søer og Kangia Isfjord. Vi lander på fjeldet ved kanten af Indlandsisen – midt i det fredede UNESCO-område.

Her har vi ca. en halv time til at nyde udsigten, og hvis du er hurtig, kan du måske nå ind på selve Indlandsisen. På turen tilbage flyver vi over gletsjerfronten og følger de 70 km ud gennem Isfjorden. Kort før byen strander de største isfjelde på den undersøiske morænekant, og danner en flot finale på denne tur.

Det at flyve helikopter er en oplevelse i sig selv, og kombineret med sceneriet i disse omgivelser er turen en absolut klassiker.

Bemærk:
Vi flyver altid med den helikopter AirGreenland stiller til rådighed. Om vinteren er dette fortrinsvis AS 350 med plads til 5 passagerer.

Varighed

1,5 timer

Sæson

Hele året

Min. deltagere

Afventer

Pris pr. voksen fra
Afventer

Inuit Kalaallisuut

Kom med på besøg hos den lokale Kvindeforening.

Kvindeforeningen er aktiv i de fleste byer langs hele Grønlands kyst, og har på nationalt plan 800 medlemmer. Her samles lokale kvinder omkring en kop kaffe og et fælles mål om, at holde liv i ældgamle grønlandske traditioner og håndværk. Før i tiden har disse håndværk været en vigtig del af opdragelsen og den almene dannelse, men sidenhen er de svundet hen til en kundskab, de færreste mestrer. 

I løbet af besøget er der fremvisning og demonstrering af forskellige metoder til behandling af skind samt fremvisning og historiefortælling om den grønlandske nationaldragt. Der vil efterfølgende være mulighed for at røre dragten, og mærke vægten af skindet og perlebroderierne med egne hænder. Kvindeforeningen vil selvfølgelig også servere kage og kaffe efter grønlandsk tradition. 

Oplevelsen af den uhøjtidelige og afslappede atmosfære i selskab med lokale ildsjæle vil uundgåeligt tilføje en ny vinkel på ethvert ophold i Grønland. 

Vær med til at støtte op om det fine initiativ. Alle er velkomne – også mænd og børn.

Bemærk:
Kvindeforeningens hus har ikke kloakering. Ved toiletbesøg benyttes tørkloset.

Varighed

1 timer

Sæson

Hele året

Min. deltagere

5 personer

Pris pr. voksen fra
DKK 345,-