FAQ - Ofte stillede spørgsmål

På denne side finder du en liste over de oftest stillede spørgsmål.
Hvis du ikke finder de svar, du søger, er du altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Du kan kun rejse til Glacier Lodge Eqi fra Ilulissat. Transporten fra Ilulissat til Eqi foregår med båd, og denne bådtur er inkluderet i alle ophold. Båden sejler fra enten fra den nordlige side af havnen eller fra Hotel Icefiord. Mødested er derfor altid ved Disko Line Explorers kontor i midtbyen. Herfra vil der være transfer til båden.

Bådturens længde og afgangstidspunkt kan variere alt afhængig af den bådtype, der bruges den pågældende dag. Båden vil altid have afgang om morgenen/formiddagen, lægge til i Eqi kl. 15:00, og være tilbage i Ilulissat mellem 16:30 og 18:30. Det konkrete tidspunkt vil fremgå af din billet.

Det er alene Disko Line Explorer, der afgør hvilken bådtype, der bruges. Hvis dit afgangstidspunkt ændres efter du har booket opholdet, vil du blive informeret om dette.

Når du skal i land ved Glacier Lodge Eqi, skal du forcere 100 højdemeter, bærende på din egen bagage. Terrænet er ujævnt fjeldterræn, så basale motoriske færdigheder, almindelig god fysisk form og ordentligt fodtøj er vigtigt.

Landgangen er stejl, men vores personale står altid klar til at give en hjælpende hånd. 

Hvis du er dårligt gående, men dog mener, at du godt kan gå op til lodgen fra landgangen, anbefaler vi, at du booker en comfor hytte. Disse hytter ligger alle tæt på Café Victor, hvor alle måltider nydes.

Landgangen er ikke handicapvenlig, og vi anbefaler ikke fysisk handicappede at besøge Glacier Lodge Eqi.

Alle ophold i Glacier Lodge Eqi inkluderer følgende:

Transfer fra Disko Line Explorers kontor til båden.
Bådtur fra Ilulissat til Eqi og retur.
Fuldpension under dit ophold og på bådturen.
Vandretur til udsigtspunktet ved morænen på afrejsedagen.
Håndklæder og lagener. 
Bådtur tilbage til Ilulissat.

Det anbefales, at du pakker så let som muligt, når du skal til Eqi, da du selv skal bære din taske 100 højdemeter op af fjeldet ved landgangen.

Du kan finde vores pakkeliste til Glacier Lodge Eqi her 

Glacier Lodge Eqi er åbent fra midten af juni, når havisen ved Eqi bryder op til midten af september, når frosten atter sætter ind. 

I juni og juli er der midnatssol og frodigt. I august har vi timelange, pastelfarvede solnedgange. Og i september farves fjeldsiderne orange og brune, ligesom du kan være heldig at se nordlys. 

Alle månederne kan noget forskelligt, men alle er lige fantastiske.

Børn er velkomne i Glacier Lodge Eqi. Vær blot opmærksom på, at der ikke tilbydes en børnemenu, ligesom der ikke er barnestole, pusleborde og lignende.

GLACIER LODGE EQI

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

OPLEVELSER I GRØNLAND

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

ILIMANAQ LODGE

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Oqarasuaat: +299 944300 E-maili: info@wog.gl

Sværheds­grader
1: Let

En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.

2: Moderat

Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.

3: Ufordrende

På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden). 

4: Krævende

På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.

5: Anstrengende

Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.

Besøgende til Glacier Lodge Eqi

Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl