Overnatning ved Eqi

Comfort De Luxe

Vores Comfort De Luxe hytter ligger i forreste række mod fjorden og gletsjeren. Gennem hytternes panoramavindue får du en uspoleret og bjergtagende udsigt over fjorden og den kælvende bræ.

De Luxe hytterne er desuden udstyret med varmt vand, privat badeværelse, egen terrasse med uspoleret udsigt til gletsjeren, varme og elektricitet fra vores solceller. Beliggenheden er længere fra Café Victor end de øvrige hytter, ca. 6 minutters gang. Her får du altså vores højeste niveau af komfort og den bedste beliggenhed, som Glacier Loge Eqi kan tilbyde. Læn dig tilbage, og nyd nuet midt i de smukkeste omgivelser Diskobugten har at byde på.

Det er muligt at lave 2 opredninger på sovesofaen, men denne løsning anbefales kun til familier med børn. De fleste vælger at booke hytten som et almindeligt dobbeltværelse.

Antal sovende

2 personer + 2 opredninger

Toilet/Bad

Privat toilet og bad

Elektricitet

Grøn el fra vores egne solceller

Panoramaudsigt

Panoramaudsigt over fjorden og gletsjeren

Comfort

Søger du overnatning i Eqi med høj komfort, men kan du godt gå på kompromis med placeringen, er Comfort hytterne det rette valg. Disse hytter ligger på toppen af fjeldet og tæt på Café Victor.

Her kan du nyde alle hverdagens bekvemmeligheder midt i den grønlandske ødemark. Comfort hytterne har alle bade- og toiletfaciliteter samt varmt vand, varmepumpe og elektricitet fra solceller. 

Hytterne er naturligvis udstyret med privat terrasse, hvorfra du har udsigt til den kælvende gletsjer.

Det er muligt at lave 2 opredninger på sovesofaen, men denne løsning anbefales kun til familier med børn. De fleste vælger at booke hytten som et almindeligt dobbeltværelse.

Antal sovende

2 personer + 2 opredninger

Toilet/bad

Privat toilet og bad

Elektricitet

Grøn el fra vores egne solceller

Tæt på Café Victor

Comfort er de hytter, som ligger tættest på Café Victor.

Glamping

Glamping bliver mere og mere populært. Med et glamping ophold i Glacier Lodge Eqi får du et højt niveau af komfort samtidig med, at du er helt tæt på naturen og bibeholder den minimalistiske feriestil kendt fra camping.

Vores telte er udstyret med kvalitets-senge, moderne nordisk inspireret interiør og en privat terrasse med udsigt til Eqi-gletsjeren.

Teltene har ikke indlagt vand eller elektricitet. Delte toilet- og badefaciliteter findes tæt ved teltene, og kameraet kan oplades i Café Victor. Teltene er forbundet med Café Victor via gangbro, og det er derfor let at komme til de fælles faciliteter.

Antal sovende

2 personer

Fælles toilet- og bad

Fælles toilet- og badefaciliteter findes tæt ved teltene.

Ingen elektricitet

Stikkontakterfindes ved Café Victor

Sengelinned

Sengelinned og håndklæder

Dit ophold i Glacier Lodge Eqi inkluderer

Gletsjerudsigt

Der er gletsjerudsigt fra alle hytter og telte i Glacier Lodge Eqi.

Wifi-fri

Mange almene hoteller tilbyder fri Wifi. I Glacier Lodge Eqi tilbyder vi Wifi-fri ferie.

Fuldpension

Continental morgenbuffet, frokost eller madpakke og 3-retters middag.

Privat terrasse

Alle hytter og telte har privat terrasse med komfortable liggestole.

Angallassineq

Transport med båd fra Ilulissat tur/retur.

Vandretur

5 timers vandretur til toppen af gletsjermorænen på afrejsedagen.

GLACIER LODGE EQI

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

OPLEVELSER I GRØNLAND

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

ILIMANAQ LODGE

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Oqarasuaat: +299 944300 E-maili: info@wog.gl

Sværheds­grader
1: Let

En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.

2: Moderat

Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.

3: Ufordrende

På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden). 

4: Krævende

På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.

5: Anstrengende

Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.

Besøgende til Glacier Lodge Eqi

Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl