Bæredygtighed i Ilimanaq Lodge
Bæredygtig ferie i Ilimanaq Lodge
Bæredygtighed og omtanke er centralt for World of Greenland. Vi er en grønlandsk virksomhed med grønlandsk CVR-nummer, og som et selvstyreejet selskab, er vi i sidste ende ejet af det grønlandske folk. Dette medfører, at alt hvad vi foretager os, er forankret i det lokale miljø og har til formål at støtte og udvikle Grønland. kan du læse mere om, hvordan du kan tage på ferie med god samvittighed i Ilimanaq Lodge.
Lodgen er bygget op omkring bygdelivet og samhørigheden med naturen. Den særlige atmosfære, og måden man lever på her, giver stof til eftertanke. Både for os der over årenes løb kan se de mærkbare forandringer i naturen og klimaet. Men også for vores gæster der oplever stedet for første gang. Og netop eftertanke og refleksion er der gode betingelser for i Ilimanaq, hvor vi er afskåret fra hverdagens ræs.
At opleve fremmede kulturer og andre måder at leve livet på i det fjerne Arktis er en drøm for mange, men vi erkender, at selve rejsen hertil ikke er uden miljømæssige omkostninger. Flyrejser til Grønland og videre transport til vores lodge efterlader alt andet lige et aftryk på planeten, som vi ikke kan ignorere.
Derfor har vi foretaget en række tiltag for at sikre, at dit ophold i Ilimanaq Lodge bliver så bæredygtigt som muligt.
Det kan du læse mere om her på siden.
Lad minderne leve
Når du forlader Ilimanaq Lodge og Grønlands storslåede natur, tager du ikke kun uforglemmelige oplevelser med dig hjem – du tager også en dybere forståelse af den lokale kultur med, og dens skrøbelighed og skønhed.
Vi håber at du som vores gæst vil lade oplevelsen bundfælde sig. Det prøver vi selv på at gøre hver dag, ligesom vi hver dag sætter pris på at få lov til at være lige her i Ilimanaq, i samhør med naturen, med plads og tid til refleksion. Og vi tror på, at vores rejseminder kan have en varig betydning, ikke kun for os selv, men også for dem, vi deler dem med. Når vi deler vores historier, kan vi også være med til at skabe en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at bevare sådanne steder og kulturer. Måske kan dine oplevelser inspirere til refleksion over, hvordan vi alle kan tage små skridt i hverdagen for at leve i større harmoni med naturen og med hinanden.
Konkrete tiltag, der gør en forskel
Alle bungalows i Ilimanaq Lodge har installeret solceller. Vi producerer altså selv grøn energi i lodgen. Vores solceller er koblet sammen med bygdens generator i et samlet og solidarisk system. Overskudsstrøm fra lodgen, vil altså tilfalde bygdens beboere.
Det gør vi for vores gæsters skyld - den gode smag og historien bag de unikke råvarer, vil bidrage til at fuldende dit ophold. Men vi vælger også grønlandske råvarer, så ofte vi kan, for at mindske behovet for transport til lodgen og samtidig bidrage så meget som muligt til økonomisk vækst lokalt.
Grønlands natur er sårbar og langsomt helende, men en bæredygtig ferie og vilde vandreture kan alligevel sagtens gå hånd i hånd. Udover at have bygget naturbeskyttende gangbro i lodge-området, har vi afmærket stier og vandreruter i den omkringliggende natur. Vi opfordrer på det kraftigste vores gæster til at blive på de afmærkede stier og vandreruter – både for deres egen sikkerhed og for at sikre, at vi afgiver mindst muligt aftryk i naturen.
Vi er meget opmærksomme på den udledning der er ved både at skaffe råvarer til Ilimanaq, men også ved at sende affald retur. I en afsidesliggende bygd som Ilimanaq, får vi alle mest ud af at tænke i sammenhold og genbrug. Derfor gives rester fra restauranten til bygdens hunde, og varer som er tæt ved udløbsdato, gives til bygdens beboere.
Ilimanaq Lodge og World of Greenland er ejet af det Grønlands Selvstyre, og dermed i sidste ende af det grønlandske folk. Vi er derfor dybt forankret i det lokale samfund, og vores forpligtelser rækker ud over normale kommercielle målsætninger. Alle vores regnskaber ligger offentligt tilgængeligt på virk.dk, og eventuelle overskud bruges til reinvestering i nye, spændende koncepter, og produkter der skal skabe reason to go - til glæde for ikke kun os selv, men også vores kollegaer i branchen og det lokale samfund.
Stærke partnerskaber er altafgørende, når det kommer til turisme og udviklingen af denne. Hos World of Greenland er vi meget bevidste om, at partnerskaber med andre lokale firmaer ikke kun bidrager til sammenhold, kompetenceudvikling og økonomisk vækst lokalt. Det bringer også værdi til vores gæster, som går op i hvilket afsæt de sætter på deres rejse til Grønland. I Ilimanaq Lodge samarbejder vi med en mindre, lokalt forankret operator, som sejler bådshuttle og guider vores ture.
Hos World of Greenland betaler alle ansatte skat lokalt - uanset nationalitet og uanset længden af ansættelsesperioden.
World of Greenland er ISUMASSUISOQ for Foreningen Grønlandske Børn. ISUMASSUISOQ kan bedst oversættes til "en, der tager ansvar for andre". Samarbejdets formål er at støtte foreningens arbejde for at give grønlandske børn, og dermed Grønland en bedre fremtid. Det sker via sommer-camps, workshops for børn og forældre, samarbejde omkring virksomhedsbesøg og praktikpladser, og ved at tilbyde alle børn og unge en børnebisidder i mødet med myndighederne.