Vandreture ved Ilulissat
Vandreture i Diskobugten
Velkommen til Ilulissat – vandrernes paradis!
Ilulissat, beliggende ved Grønlands vestkyst, er et spektakulært rejsemål for eventyrlystne besøgende. En af de bedste måder at udforske dette betagende område er gennem vandreture, der tilbydes af lokale operatører, men som også kan gås på egen hånd.
Diskobugten er kendt som en eksotisk, arktisk perle. Her finder du alt det man ønsker sig på en vandretur – den klareste luft, den reneste og mest skrøbelige natur, de største isfjelde, vidner om de ældre inuitkulturer og et fantastisk dyreliv. Med andre ord er rammerne sat for et væld af uforglemmelige naturoplevelser.
Der findes mange, spændende vandreture i området tæt ved Ilulissat. Vandring er mest populært om sommeren fra juni til september, grundet de barske, arktiske forhold. Men nogle af de mest populære vandreruter kan sagtens vandres hele året. Vi har samlet de mest populære vandreture herunder.
Uagut pilluta
World of Greenland er et 100% grønlandsk selvskab med dybe rødder i turismen omkring Ilulissat. Vi er en del af Air Greenland koncernen, hvilket betyder, at vi er ejet af det grønlandske selvstyre, og i sidste instans af det grønlandske folk. Det er vi stolte af, og det forpligter os til at være blandt de foretrukne udbydere til at vise vores smukke land frem.
World of Greenland arrangerer ikke udflugter i Ilulissat, men kun fra vores lodges, som ligger uden for byen. Men vores søsterselskab Arctic Excursions tilbyder en platform, der samler mange forskellige, lokale operatører i Ilulissat.
Vi lever for 2 ting:
- Vi ønsker at levere de mest eksotiske og unikke oplevelser til den kræsne og kvalitetsbevidste rejsende, gennem et vedvarende fokus på kvalitet, ansvarlighed og bæredygtig udvikling.
- Vi løfter Grønland.
Vi glæder os til at vise dig vores smukke by.