Ilimanaq LodgE

Drømmer du om et idyllisk ophold i en grønlandsk bygd hvor nærvær og kvalitet er i fokus? Så book et ophold ved Ilimanaq Lodge.

Grønland i særklasse

Ilimanaq Lodge ligger smukt placeret i bygden Ilimanaq. Ilimanaq ligger tæt ved Ilulissat, men er alligevel en helt anden verden. Her bor ca. 50 mennesker, og hverdagen er ganske anderledes, end mange andre steder. Med et ophold i Ilimanaq Lodge får du et unikt indblik i livet i en grønlandsk bygd 300 km nord for polarcirklen.

I din bungalow på kanten af fjeldet kommer naturen helt tæt på. Nyd morgenkaffen fra din private terrasse, mens små fiskerbåde langsomt tøffer forbi i det krystalklare vand. Du kan også være så heldig at opleve en hvalfamilie, der elegant svømmer forbi vinduet.

I Ilimanaq Lodge kan du både booke guidede vandreture, sejlture, møde lokale beboere og opleve deres kultur, eller tage med på et vaskeægte eventyr, der tager dig hele vejen ind til den enorme Indlandsis. Derudover er der to forskellige restauranter – Restaurant Egede og den verdensberømte restaurant KOKS.

World of Greenland arrangerer ikke kun ophold til dig, der vil have mindeværdige rejser. Går du også op i, hvilket aftryk du sætter, hvor du færdes, er Ilimanaq Lodge det rigtige valg for dig. Vi værner om vores omgivelser – eksempelvis har alle hytter solpaneler, bagagetransporten er el-drevet, der ansættes lokalt i størst mulige omfang, madrester doneres til lokale fangeres slædehunde, og der sælges lokalt producerede souvenirers fra receptionen. Med andre ord, gør vi alt hvad vi kan, for at understøtte en positiv udvikling i Ilimanaq.

Udflugter omkring Ilimanaq Lodge

Glacier Adventure

* Støtter mindre lokal turoperatør

En eventyrlig heldagstur, som tager dig over sletter og gennem fjorde, helt ind til Indlandsisen. Turen finder sted tirsdag, torsdag og lørdag.
Pris pr. voksen fra
DKK 2495,-

Bygdetur

* Støtter mindre lokal turoperatør

På bygdeturen vil du lære mere om livet i Ilimanaq. Hvilken historie er stedet rundet af, og hvordan er ens tilværelse, når man bor i en bygd ved verdens ende?
Pris pr. voksen fra
DKK 295,-

Tundra Hike

* Støtter mindre lokal turoperatør

En skøn vandretur, hvor vi går ud af bygden og nordpå. Turen går langs kysten og ud til et smukt udsigtspunkt. På vejen er der mulighed for at spotte dyr som hare eller moskus, og for at plukke urter i sæson. Områdets mange inuitgrave vidner desuden om en rig historie.
Pris pr. voksen fra
DKK 500,-

Åben fra midt juni - midt september

Dit Ophold i Ilimanaq Lodge inkluderer

Havudsigt

Alle bungalows i Ilimanaq Lodge har store vinduespartier med udsigt over Diskobugten og private terrasser.

Wifi-fri

Mange almene hoteller tilbyder fri Wifi. I Ilimanaq Lodge tilbyder vi Wifi-fri ferie.

Privat bad

Alle bungalows har privat badeværelse med moderne faciliteter.

Grønne tiltag

Alle bungalows kører på solenergi, og al overskudsstrøm videregives til bygden, så vi allesammen kan spare på brugen af generator.

Bagage service

Vi transporterer din bagage fra receptionen til lodge området.

Morgenmad

Morgenmad er inkluderet i overnatningen.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er en del af vores DNA. Book et ophold i Ilimanaq Lodge, og hold ferie med god samvittighed.

Vi tilbyder økoturisme i naturskønne omgivelser med fokus på bæredygtige tiltag inden for grøn energi, lokalt samarbejde og gunstig udvikling af bygden Ilimanaq. 

Her på siden kan du læse meget mere om vores konkrete tiltag, og om hvordan du kan hjælpe med at bidrage til vores mål om en grønnere bygd i gunstig udvikling.

"I Grønland skal du forvente det ikke-forventelige. Infrastrukturen er sart, kulturen er levende og WiFi er ingen selvfølgelighed. Vi opfordrer alle gæster til at have et åbent sind, og tage eventyret ind."

ILIMANAQ LODGE

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Oqarasuaat: +299 944300 E-maili: info@wog.gl

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

Sværheds­grader
1: Let

En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.

2: Moderat

Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.

3: Ufordrende

På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden). 

4: Krævende

På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.

5: Anstrengende

Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.

Besøgende til Glacier Lodge Eqi

Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl