Igloo Lodge er World of Greenland’s første vinterlodge og indgår nu i rækken af unikke lodges. Her får du en oplevelse, du sent vil glemme. Forestil dig at sove midt i det glitrende, grønlandske vinterfjeld, hvor igloerne bygges af sne, som inuit har praktiseret det i årtusinder. Ordet Iglo kommer fra det grønlandske “Iglu”, der betyder hus.
Igloo Lodge er ikke et fancy is-hotel – det er den ægte vare. Det er for dig, der vil opleve den totale stilhed, de storslåede omgivelser og det dansende nordlys i hyggelige omgivelser. For dig, der tør gå off the beaten track. For dig, der vil lidt mere.
Hvis du ikke har oplevet Grønland i vintermånederne, er et besøg i Igloo Lodge noget, du ikke må snyde dig selv for. Lodgen ligger ved Nalluarsuk, 15 km inde i Ilulissats bagland – på kanten af UNESCO-området Ilulissat Isfjord.
Fra den store bjælkehytte, som danner rammen om dit ophold, kan du følge med i trafikken af hundeslæder og snescootere, der suser forbi ude på den store, frosne sø. Her er rig mulighed for at trække stikket ud, glemme hverdagen og blot nyde nuet.
Vores lodge staff vil være dine værter gennem hele opholdet. I løbet af dagen tager vi dig med på sneskostur ind i UNESCO-området til et udsigtspunkt, hvorfra vi kan se Isfjorden, Indlandsisen og den mægtige Semeq Kujalleq gletcher, der producerer nogle af verdens mægtigste isbjerge.
Vi vil varte dig, op og sørger gennem hele opholdet for brandvarm kaffe og te, lækre snacks og god stemning. I Igloo Lodge er hyggen i centrum.
Finder du ikke plads på dine ønskede datoer? Send os en mail, så skriver vi dig op på vores venteliste. Hvis du er fleksibel, kan du også holde øje med late offers på denne side.
Alle ophold i Igloo Lodge inkluderer en sneskotur ind i UNESCO-området på den anden side af Nalluarsuk søen.
Bjergtagende udsigt over den frosne sø Nalluarsuk. Her passerer lokale fiskere og deres hundespand, når de skal ud til fangstpladsen
Vi samarbejder med Foreningen Grønlandske Børn. Når du køber et ophold i Igloo Lodge, kan du hjælpe os med at give Grønland og grønlandske børn en lysere fremtid. Se mere under “Bæredygtighed”.
Gennem panoramavinduerne i loungen er der fantastisk udsigt over den frosne sø, og hundeslæderne, der kører forbi.
Mange almene hoteller tilbyder fri Wifi. I Igloo Lodge tilbyder vi Wifi-fri ferie.
Koldt frokostbord, eftermiddagskage, dampende varm aftensmad og morgenmad inden afgang.
I Igloo Lodge værner vi om hyggen. Vores fornemste opgave er, at du har det godt, og at der altid er kaffe på kanden.
Transport med pistemaskine fra Ilulissat tur/retur.
Sneskotur i UNESCO med udsigt over Ilulissat Isfjord og Indlandsisen.
Igloo Lodge er World of Greenland’s første vinter-lodge. Tag med på en tur, du sent vil glemme.
Vi er klar til at hjælpe dig.
Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl
Kussangajaannguaq 9, BOX 109
3952 Ilulissat, Grønland
World of Greenland
Kussangajaannguaq 9
3952 Ilulissat
Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl
World of Greenland
Kussangajaannguaq 9
3952 Ilulissat
Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl
En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.
Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.
På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden).
På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.
Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.
Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.
World of Greenland
Kussangajaannguaq 9
3952 Ilulissat
Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl