Asimut Café, Ilulissat

Velkommen til Asimut Café på gul rute i Ilulissat

Hvis du besøger Ilulissat, må du ikke snyde dig selv for vandreturen langs den gule rute. Turen følger pynten rundt langs udmundingen af Ilulissat Isfjord, hvor vi typisk ser de største og mest prægtige isfjelde.

På denne fantastiske vandretur, mellem inuitgrave og med udsigt til Diskobugten, ligger en lille tørvehytte, som huser Asimut Café. Asimut er grønlandsk for “ud i naturen”, og netop naturen danner rammerne for vores lille, hyggelige café.

Med vandreturens moderate sværhedsgrad er den tilgængelig for de fleste, og de mange udsigtspunkter gør den til en mindeværdig oplevelse.Uanset om man er interesseret i natur, historie eller bare ønsker at nyde den friske arktiske luft, vil den gule rute ikke skuffe.

Vi anbefaler, at du starter din vandretur fra Isfjordscentret, og følger pynten rundt til Asimut. Det er den mindst fysisk krævende og den smukkeste vej rundt, og du vil tilmed kunne nyde dit pit stop i Asimut vel vidende, at du næsten er tilbage i byen.

Tørvehytter i Grønland

Tørvehytter, eller “illut” som de kaldes på grønlandsk, er en fascinerende del af Grønlands kulturelle arv. Disse traditionelle huse var bygget af tørv, som er en blanding af mos, græs og jord, der blev presset sammen og skåret i blokke. Tørv var utroligt effektivt som byggemateriale, fordi det både isolerede og beskyttede mod det ekstreme arktiske klima. Det autentiske materiale giver dem et charmerende, næsten eventyrligt udseende.

Byggeteknikken var enkel, men genial. De tykke tørveblokke blev i gamle dage placeret omkring en ramme af drivtømmer eller hvalben, som sikrede stabilitet. Væggene kunne være op til en meter tykke, hvilket gjorde hytterne både varme og robuste. Indvendigt var der ofte dekoreret med skind for ekstra varme og komfort. Et centralt ildsted gav både lys og varme, og røgen fandt vej ud gennem et hul i taget.

Det er svært ikke at blive imponeret over, hvor godt disse hytter har fungeret gennem tiden. De er perfekte eksempler på bæredygtig arkitektur, bygget med lokale og naturlige materialer og designet til at modstå de barske klimaforhold. Mange af de bevarede tørvehytter fungerer nu som museer, hvor du kan få et indblik i, hvordan livet var for Inuit. Du kan næsten mærke historiens vingesus, når du står i en af disse gamle hytter og forestiller dig, hvordan folk levede her for mange år siden.

Tørvehytterne er ikke bare bygninger, de er symboler på menneskelig tilpasningsevne og opfindsomhed. De viser, hvordan mennesker har formået at overleve og trives i et af verdens mest udfordrende miljøer ved at bruge de ressourcer, naturen har givet dem.

På trods af at Asimut ikke er en traditionel tørvehytte, er det spændende at opleve den traditionelle byggestil, og få et snært at historien i hyggelige rammer, og med god servering.

Næste gang du besøger Ilulissat, så husk at tage et kig forbi tørvehytten Asimut.

Menu og åbningstider

MENU

I Asimut serverer vi en simpel frokostmenu, baseret på de grønlandske råvarer, som findes uden for døren. Grundet den afsides placering er udvalget begrænset, men til gengæld lover vi, at der bliver kræset for den gode smag og for den hyggelige stemning.

Åbningstider

Tirsdag – lørdag       10:30-16:00
Søndag – Mandag    Lukket

Grundet renovering er Asimut desværre lukket følgende dage: 
19/07/2024
20/07/2024

Bordbestilling er ikke muligt.

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl

Sværheds­grader
1: Let

En let tur betyder at man skal kunne gå et par kilometer i lettere kuperet terræn. Som at gå en tur i skoven, på de store stier, med en lille afstikker i ny og næ. Man skal også være mobil nok, til at kunne stige ombord på en båd, selvom det måske gynger lidt.

2: Moderat

Tilgængelig for alle med godt helbred, og som er vant til terrængående gå- og vandreture. Når det drejer sig om slædeture, kalder vi det moderat, da det kan være du skal af slæden og gå/løbe ved siden af. Dertil kommer, at du skal have en sund ryg, da der kommer bump og slag undervejs.

3: Ufordrende

På en udfordrende vandretur skal du kunne gå op og ned af nogle stejle bakker. Det kan også være, at du skal gå på løse sten og krydse vandløb, samt gå på sne og is. Guiden skal selvfølgelig nok hjælpe dig. Indebærer vandring med rygsæk. Når udfordrende anvendes i forbindelse med slædeture, er det fordi, det forventes at du kan gå/løbe efter slæden op af bakker, hvis der er behov for dette. (fortvivl ikke man kan få en hjælpende hånd, ved at holde fast i slæden). 

4: Krævende

På en krævende vandretur, forventer vi, at du er i en god fysisk form. Det betyder at du kan gå langt i op til flere dage, og at du kan forcere mange højdemeter i løbet af dagen. F.eks. vores vandretur til Indlandsisen, hvor 1000 højdemeter og 20 km skal forceres på en dag. Krævende vandreture indebærer vandring med egen rygsæk.

5: Anstrengende

Ekspeditions niveau, kræver en betydelig indsats og udholdenhed. Kun egnet for folk i rigtig god fysisk form.

Besøgende til Glacier Lodge Eqi

Glacier Lodge Eqi, er beliggende på fjeldet 100 m over vandet. Vi anbefaler derfor at bagage medbringes i en rygsæk, da stigningen ikke gør det muligt at medbringe en kuffert. Bemærk, at landgangen ikke er handikapvenlig. Alle vandreture i Eqi, samt vandring på egen hånd bør betragtes som fjeldture der går fra udfordrende til meget krævende.

Ilimanaq Lodge

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf.: +299 944300
Email: info@wog.gl

World of Greenland
Fredericiaip’ Aqq. 4
3952 Ilulissat

Tlf: +299 94 43 00
Email: info@wog.gl