Job hos World of greenland
KOK, Glacier Lodge Eqi
Bliv kok i vores arktiske vildmarks-lodge Glacier Lodge Eqi. Her laver vi god og solid mad af grønlandske råvarer – med udsigt til en kælvende gletsjer!
World of Greenland søger kokke fra starten af juni til midten af september 2023.
En sommer i Eqi, er noget helt specielt. Her ligger intet andet end vores vildmarks-lodge Glacier Lodge Eqi – en restaurant, 14 hytter og 6 glamping telte, der er beliggende 80 km nord for Ilulissat med Eqi-gletsjeren og den enorme Indlandsis som nærmeste nabo.
I Eqi er man således langt væk fra civilisationen. Her er vi selvforsynende med eget vandrensningsanlæg, og strømmen kommer fra solceller og nødgeneratorer. Det er kun muligt at komme hertil med båd eller helikopter, og stedet er langt uden for alt telefonsignal og Wi-Fi. Her skal du ikke forvente et pulserende byliv, men her er til gengæld natur i absolut verdensklasse, og et unikt fællesskab med kollegaer og gæster.
Fridage holdes delvist i Eqi og delvist i Ilulissat, som er Grønlands 3. største by.
Som kok i Glacier Lodge Eqi har man ansvaret for at alle kulinariske oplevelser i lodgen har et tilpas højt niveau. Dermed er man betydningsfuld for, at gæsterne tager fra Eqi med store oplevelser i bagagen. Du vil som kok indgå i et ungdommeligt team på 6-8 ansatte, inklusive en tjener, en kokkekollega guider og en Lodge Manager. I Eqi er arbejdsdagene lange, og alle løfter i flok.
Vi har plads til op mod 50 spisende gæster, som alle skal have morgenmadsbuffet (serveres af guider), en lækker frokost-sandwich (de fleste gæster er ude på tur til frokost) og en fast 3-retters aften-menu.
Som kok vil dit hovedfokus være på at lave frokost-sandwiches og aftensmad, men også at forberede morgenmaden til næste dag.
For mange besøgende er Glacier Lodge Eqi højdepunktet for deres rejse til Grønland, og det forpligter os til at levere det bedste produkt hver gang. Niveauet i køkkenet er generelt højt, men med en uhøjtidelig stemning, hvor vi gerne hyggesnakker lidt med gæsterne i det semi-åbne køkken. Madens fokus er lokale råvarer af høj kvalitet, såsom rensdyr, moskus, grønlandsk lam og hellefisk.
Dine kvalifikationer
- Du uddannet kok og har erfaring med nordisk madlavning
- Du har en positiv indstilling og et positivt drive – også i travle situationer
- Du er ansvarsbevidst, og går op i kvaliteten af din madlavning
- Du brænder for dit fag og kan lide at lære fra dig
- Du har et godt humør, forstår vigtigheden af samarbejde, og du ønsker at være med til at skabe et godt fællesskab med kolleger
- Du er ikke skræmt af at skulle tilbringe meget tid uden for signal og væk fra civilisationen.
Vi tilbyder
- Et attraktivt job i en ungdommelig organisation.
- Arrangeret logi til lav husleje.
- Gratis flybillet fra enhver lufthavn i Grønland til Ilulissat eller fra CPH, og retur efter endt ansættelse.
- Stort ansvar med mulighed for at sætte eget præg.
- Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
- Løn efter aftale.
Er du interesseret?
Send os en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse til:
JOB@WOG.GL
Ansøgninger vurderes løbende.
Der afholdes løbende samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere uden for Ilulissat.
Nærmere information om stillingen kan fås hos driftschef Kristoffer Kynemund på tlf. +299 944300




Tjener, Glacier Lodge Eqi
Bliv tjener i vores arktiske vildmarks-lodge Glacier Lodge Eqi. Her serverer vi god og solid mad af grønlandske råvarer – med udsigt til en kælvende gletsjer!
World of Greenland søger en tjener fra midten af juni til midten af september 2023.
En sommer i Eqi, er noget helt specielt. Her ligger intet andet end vores vildmarks-lodge Glacier Lodge Eqi – en restaurant, 14 hytter og 6 glamping telte, 80 km nord for Ilulissat med Eqi-gletsjeren og den enorme Indlandsis som nærmeste nabo.
I Eqi er man således langt væk fra civilisationen. Her er vi selvforsynende med eget vandrensningsanlæg, og strømmen kommer fra solceller og nødgeneratorer. Det er kun muligt at komme hertil med båd eller helikopter, og stedet er langt uden for alt telefonsignal og Wi-Fi. Her skal du ikke forvente et pulserende byliv, men her er til gengæld natur i absolut verdensklasse, og et unikt fællesskab med kollegaer og gæster.
Fridage holdes delvist i Eqi og delvist i Ilulissat, som er Grønlands 3. største by.
Som tjener i Glacier Lodge Eqi har man ansvaret for servering af mad og drikkevarer i lodgens restaurant. Samtidig har man meget stor gæstekontakt, og spiller en central rolle i at gæsterne føler sig velkommen igennem hele opholdet. Dermed er man betydningsfuld for, at gæsterne tager fra Eqi med store oplevelser i bagagen. Du vil som tjener indgå i et ungdommeligt team på 6-8 ansatte, inklusive kokke, guider og en Lodge Manager. I Eqi er arbejdsdagene lange, og alle løfter i flok.
Vi har plads til op mod 50 spisende gæster, som alle skal have morgenmadsbuffet (serveres af guider), en lækker frokost-sandwich (de fleste gæster er ude på tur til frokost) og en fast 3-retters aften-menu.
Som tjener vil dit hovedfokus være på servering i forbindelse med frokost og aftensmad, men også i forbindelse med happy hour i løbet af eftermiddagen.
For mange besøgende er Glacier Lodge Eqi højdepunktet for deres rejse til Grønland, og det forpligter os til at levere det bedste produkt hver gang. Serviceniveauet i Glacier Lodge Eqi er højt, men med en uhøjtidelig stemning, hvor vi altid er i øjenhøjde med gæsterne.
Dine kvalifikationer
- Du er gerne uddannet tjener, alternativt har du tidligere erfaring fra faget
- Du har en positiv indstilling og et positivt drive – også i travle situationer
- Du er ansvarsbevidst, og går op i at gæsten føler sig velkommen og set.
- Du brænder for tjenerfaget og kan lide at lære fra dig
- Du har et godt humør, forstår vigtigheden af samarbejde, og du ønsker at være med til at skabe et godt fællesskab med kolleger
- Du er ikke skræmt af at skulle tilbringe meget tid uden for signal og væk fra civilisationen.
Vi tilbyder
- Et attraktivt job i en ungdommelig organisation.
- Arrangeret logi til lav husleje.
- Gratis flybillet fra enhver lufthavn i Grønland til Ilulissat eller fra CPH, og retur efter endt ansættelse.
- Stort ansvar med mulighed for at sætte eget præg.
- Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
- Løn efter aftale.
Er du interesseret?
Send os en motiveret ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse til:
JOB@WOG.GL
Ansøgninger vurderes løbende
Der afholdes løbende samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere uden for Ilulissat.
Nærmere information om stillingen kan fås hos driftschef Kristoffer Kynemund på tlf. +299 944300




Guide, Ilulissat
Udfordringer, oplevelser og fællesskab kendetegner jobbet som Guide i World of Greenland. Er du på udkig efter et arbejde, som giver minder for livet, og har du lyst til at opleve det arktiske klima i Nordvestgrønland, så bør du søge job som hos os.
Vi søger guider med start fra 1. juni til midten af september.
World of Greenland er Grønlands største turoperatør, som hvert år sender tusindvis af mennesker ud på sit livs oplevelse i området omkring Ilulissat. Vi er et ungdommeligt team, som i fællesskab søger at levere netop den unikke og personlige oplevelse, som gæsten ønsker.
Som Guide vil du primært være i Ilulissat, og tage på korte vandreture, byvandringer, bådture, helikopterture og lignende. Der vil også være transferkørsel af gæster, samt salg og rådgivning af ture fra vores front office i midtbyen. Guidejobbet vil alt andet lige også byde på mindre praktiske gøremål og andet forfaldent arbejde. I perioder med mindre gæster, vil praktisk arbejde fylde meget.
Guidejobbet vil være kombineret med udstationering i vores lodge-område i Eqi. Man vil således i perioder arbejde uden for Ilulissat.
Hos World of Greenland ønsker vi Guider, som kan holde hovedet koldt i pressede situationer, og som tager ansvar for de opgaver, der bliver stillet. Vi forventer, at du har en god situationsfornemmelse og menneskelige kundskaber, som du kan bruge i jobbet som en engageret og begejstret vært. Du skal trives ved at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor du ikke nødvendigvis ved hvad der sker fra den ene time til den anden, og du skal være klar på, at der også sommetider skal arbejdes om aftenen og i weekenden.
Dine kvalifikationer
- Du er åben og positiv overfor nye udfordringer.
- Du har gerne kendskab til Grønland eller særlig interesse for landet og kulturen.
- Du har lyst til at formidle viden og oplevelser på en nuanceret og inddragende måde.
- Du taler godt dansk og engelsk, og har gerne indgående kendskab til min. ét andet fremmedsprog
- Du er ansvarsbevidst og initiativrig, og du er ikke bange for at tage fat.
- Du har måske relevant arbejdserfaring, gerne fra service- eller rejsebranchen.
- Du har førstehjælpskursus/mulighed for at tage dette inden jobstart.
- Du har kørekort, og erfaring med at køre.
- Du er klar over, at jobbet indeholder alt muligt forefaldende arbejde i en turismevirksomhed.
- Du har måske duelighedsbevis eller speedbådskørekort.
- Du er klar på, at deltage i en social hverdag med dine kollegaer, hvor I bor sammen.
Vi tilbyder
- Et attraktivt job i en ungdommelig organisation.
- Arrangeret logi i Ilulissat.
- Gratis flybillet fra CPH eller enhver lufthavn i Grønland til Ilulissat, og retur efter endt ansættelse.
- Stort ansvar med mulighed for læring og udvikling af egne kompetencer.
- Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
- Løn efter aftale.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.




kajak guide, Ilulissat
World of Greenland søger dygtige kajakinstruktører, som skal guide vores kajakture over sommeren.
Vi søger kajakinstruktører med start fra 15. maj til midten af september.
World of Greenland er Grønlands største turoperatør, som hvert år sender tusindvis af mennesker ud på sit livs oplevelse i området omkring Ilulissat. Vi er et ungdommeligt team, som i fællesskab søger at levere netop den unikke og personlige oplevelse, som gæsten ønsker.
Som Kajakguide guider du vores 3 timers kajaktur, som finder sted hver dag.
Turen foregår i det smukke UNESCO-område omkring Ilulissat Isfjord. Grundet de barske forhold, er det et krav, at du er meget erfaren, og føler dig 100% tryg både i kajakken og i vandet. Vi har altid en følgebåd med, som helt diskret følger gruppen af sikkerhedshensyn.
Du vil komme til at indgå i et team med flere instruktører. De dage du ikke guider kajakturen, indgår du i den daglige drift på linje med de øvrige guider.
Du kan læse mere om guidejobbet generelt i ovenstående jobopslag “Guide, Ilulissat”.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.


Lodge Staff, Glacier Lodge Eqi
Bliv Lodge Staff i vores skønne Glacier Lodge Eqi, og oplev den arktiske natur på tæt hold!
World of Greenland søger Lodge Staff fra starten af juni til midten af september.
En sommer i Eqi, er noget helt specielt. Her ligger vores vildmarkslodge Glacier Lodge Eqi – en café, 14 hytter og 6 glamping telte, der er beliggende 80 km nord for Ilulissat med Eqi-gletsjeren som nærmeste nabo.
Arbejdsopgaverne her inkluderer guidning af 3 vandreture af forskellig sværhedsgrad, rengøring af hytter og fællesarealer, hjælp med servering af måltider og opvask, håndtering af gods som skal fragtes til og fra lodgen, mindre vedligeholds-relaterede projekter og andet forefaldent arbejde. Som Lodge Staff i Glacier Lodge Eqi er du vært for de gæster, der kommer herud og overnatter, og du spiller derfor en meget central rolle i gæsternes oplevelse. Du vil arbejde i et team på 6-8 ansatte, inklusive en kok og en Lodge Manager. I Eqi er arbejdsdagene lange, og alle løfter i flok.
Jobbet som Lodge Staff i Eqi er kombineret med jobbet som Guide i Ilulissat. Du kan læse mere om jobbet som Guide i Ilulissat øverst på denne side.
For mange besøgende er Glacier Lodge Eqi højdepunktet for deres rejse til Grønland, og det forpligter os til at levere det bedste produkt hver gang.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.



Koordinator, Ilulissat
Kan du skabe ro, overblik og god teamspirit i en til tider uforudsigelig hverdag?
World of Greenland søger koordinatorer til vores kontor i Ilulissat fra midten af maj til slutningen af september.
Vi ejer og driver flere af Grønlands mest unikke overnatningssteder, vi arrangerer vandringer, sejladser, helikopterflyvninger, buskørsel og events. Vi har travlt om sommeren, og derfor brug for en fast, men rolig hånd på rorpinden i vores daglige operation.
Du får en alsidig hverdag med mange bolde i luften. Alle vores mange aktiviteter skal koordineres, og en fastlagt plan skal hurtigt ændres, hvis uventede situationer opstår.
Som koordinator sikrer du en sikker og punktlig afvikling af vores daglige aktiviteter. Dette skal ses i forhold til allokering af medarbejdere og materiel til de forskellige aktiviteter, samt den daglige kommunikation med vores mange lokale samarbejdspartnere. Du fungerer som bindeleddet mellem administrationen og vores guider, så du skal kunne bidrage med en positiv holdånd – også når der er travlt.
Vi er et stærkt hold, der støtter og hjælper hinanden. Vi deler alle en passion for aktive rejser og store naturoplevelser.
Dine kvalifikationer
- Gerne erfaring med koordination og drift
- Evne til at overskue komplekse systemer og aktiviteter
- Rolig og med overskud, også i pressede perioder
- Handlekraftig og beslutningsdygtig i påkrævede situationer
- Glæde ved at samarbejde og motivere kollegaer
- Interesse og erfaring med rejsebranchen og Grønland vil være et stort plus
- Taler du grønlandsk er dette også et plus
Vi tilbyder
- Et attraktivt job i en ungdommelig organisation med en flad struktur.
- Arrangeret logi i Ilulissat.
- Gratis flybillet fra CPH eller enhver lufthavn i Grønland til Ilulissat, og retur efter endt ansættelse.
- Stort ansvar med mulighed for læring og udvikling af egne kompetencer.
- Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
- Løn efter aftale.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.


Lodge Staff, Ilimanaq Lodge
Ilimanaq Lodge ligger i den lille bygd Ilimanaq, 30 minutters sejlads syd for Ilulissat.
World of Greenland søger Lodge Staff fra starten af juni til midten af september.
Lodgen består af 15 hytter, der alle ligger med udsigt til Diskobugten med dens isfjelde og hvaler. I tilknytning til hytterne ligger to af Grønlands ældste huse, hvor Paul Egede i sin tid boede og drev mission og handel. Husene har gennemgået en prisbelønnet renovering, og huser i dag henholdsvis den 2-stjernede Michelin restaurant KOKS, og lodgens reception.
Som Lodge Staff i Ilimanaq Lodge er du vært for de gæster, som besøger os. Du er personlig kontakt for 5-10 gæster under deres 24 timer lange ophold. Du modtager dem ved kajen, introducerer dem til stedet of programmet under opholdet, og sørger for, at de generelt har det godt.
Hver dag er der ligeledes en guidet bygdetur, en vandretur og et kulturværksted, som værterne står for at afvikle. Er der brug for hjælp i rengøringen eller andre steder, hjælper man til der. Alt andet lige vil der også opstå forskellige praktiske opgaver, som skal løses.
I Ilimanaq vil du indgå i et lodge-team på omkring 8 personer, der også tæller en Lodge Manager og rengøring. Herudover er der ca. 20 kokke og tjenere, som arbejder i den 2-stjernede Michelin restaurant KOKS, som også er en del af lodgen.
For mange besøgende er KOKS Ilimanaq hovedårsagen til at de besøger Grønland, og det forpligter os til at levere det bedste produkt hver gang.
Dine kvalifikationer
- Du er åben og positiv overfor nye udfordringer.
- Du har gerne kendskab til Grønland eller særlig interesse for landet og kulturen.
- Du har et serviceorienteret mind set.
- Du har lyst til at formidle viden og oplevelser på en nuanceret og inddragende måde.
- Du taler godt dansk og engelsk, og har gerne indgående kendskab til min. ét andet fremmedsprog
- Du er ansvarsbevidst og initiativrig, og du er ikke bange for at tage fat.
- Du har gerne en naturlig interesse for mad og drikke.
- Du har førstehjælpskursus/mulighed for at tage dette inden jobstart.
- Du er klar over, at jobbet indeholder alt muligt forefaldende arbejde, og håndtering af alle de mærkelige situationer, som opstår i forbindelse med drift af en lodge ved verdens ende.
- Du er klar på, at deltage i en social hverdag med dine kollegaer, hvor I bor sammen.
- Du kan trives med at bo i en lille bygd, hvor der ikke sker alverdens – men hvor den storslåede natur venter lige uden for hoveddøren.
Vi tilbyder
- Et attraktivt job i en ungdommelig organisation.
- Arrangeret logi i Ilimanaq.
- Gratis flybillet fra CPH eller enhver lufthavn i Grønland til Ilimanaq, og retur efter endt ansættelse.
- Stort ansvar med mulighed for læring og udvikling af egne kompetencer i samarbejde med resten af teamet fra lodgen og KOKS.
- Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
- Mulighed for at komme med vores båd til Ilulissat på fridage.
- Løn efter aftale.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.



Lodge Manager-par, Ilimanaq lodge
Trives du med at have stort ansvar? Er du selvstændig og handlekraftig, og har du øje for detaljen, finessen og menneskerne omkring dig, så er det måske dig, der er vores kommende Lodge Manager i Ilimanaq Lodge.
World of Greenland søger et værtspar der kan lede Ilimanaq Lodge fra starten af juni til midten af september.
Ilimanaq Lodge er beliggende 15 km syd for Ilulissat i Nordgrønland. En lille bygd ved Verdens ende med ca. 50 indbyggere.
Lodgen består af 15 hytter, der alle ligger med udsigt til Diskobugten med dens isfjelde og hvaler. I tilknytning til hytterne ligger to af Grønlands ældste huse, hvor Paul Egede i sin tid boede og drev mission og handel. Husene har gennemgået en prisbelønnet renovering, og huser i dag henholdsvis den 2-stjernede Michelin restaurant KOKS, og lodgens reception.
Arbejdsopgaverne som Lodge Manager inkluderer udarbejdelse af vagtplan, kvalitetssikring af hele produktet, personaleansvar for øvrige ansatte i lodgen, styring af den daglige drift, modtagelse og afsendelse af gæster, koordinering med samarbejdspartnere, bestilling af varer, konflikthåndtering, modtagelse af varer, og løsning af de forskellige problemer, som måtte opstå.
Som Lodge Manager er du vært for de gæster, der kommer til Ilimanaq Lodge, og du spiller derfor en meget central rolle i gæsternes oplevelse. For mange besøgende er Ilimanaq Lodge og KOKS hovedårsagen til, at de er rejst til Grønland, og det forpligter os til at levere det bedste produkt hver gang.
Det betyder alt for os at have et godt forhold til de øvrige beboere i Ilimanaq. Vi ønsker at engagere os i lokalsamfundet, og holder gerne et par fælles arrangementer i løbet af sommeren. Som Lodge Manager spiller du her en meget vigtig rolle for vores renommé i bygden.
I 2023 har den 2-stjernede Michelin restaurant slået sig ned i Ilimanaq, og serverer mad for lodgens gæster. Som Lodge Manager har du ikke noget som sådan at gøre med driften af restauranten. Dit arbejde er imidlertid at skabe sammenhæng mellem alle lodgens afdelinger.
Nøgleordene for Ilimanaq Lodge er kvalitet, nærvær og lokal forankring.
Dine kvalifikationer
• Du er minimum 25 år.
• Du har kendskab til Grønland eller interesse for landet, kulturen og grønlandske forhold.
• Du har gode sprogkundskaber: min. dansk og engelsk – gerne tysk, grønlandsk eller et andet tredjesprog.
• Du har et åbent, diplomatisk væsen og er dialogsøgende.
• Du har drive og gå-på-mod, og du er ikke bange for at tage fat.
• Du trives med at tage ansvar for dine arbejdsopgaver, og finder løsninger på de problemer, som opstår.
• Du har gerne erfaring fra restaurationsbranchen, og har en naturlig interesse for mad og vin af høj kvalitet.
• Du har førstehjælpskursus/mulighed for at tage dette inden jobstart Minimum (12 timer, max to år gammelt)
• Du er klar over, at jobbet indeholder alt muligt forefaldende arbejde i en turismevirksomhed.
• Du er klar på at dele værelse med din medvært.
• Du afskrækkes ikke ved at bo i en bygd, hvor forhold og muligheder er mere afgrænsede end de fleste andre steder.
Vi tilbyder
• Et attraktivt job i en ungdommelig organisation.
• Arrangeret logi i Ilimanaq.
• Gratis flybillet fra CPH eller enhver lufthavn i Grønland til Ilulissat, og retur efter endt ansættelse.
• Gratis kost i Ilimanaq Lodge.
• Stort ansvar med mulighed for læring og udvikling af egne kompetencer.
• Store oplevelser i arbejdstid såvel som fritid.
• Løn efter aftale
Vi søger et manager-par, som supplerer hinanden godt, og som kan dække ind, når den anden holder fri.
Er du interesseret?
Send os en ansøgning og udfyldt ansøgningsskema til:
JOB@WOG.GL
Ansøgningsfrist: 15.02.2023
Der afholdes samtaler fysisk i Ilulissat eller via telefon for ansøgere med bopæl i Grønland.
Der afholdes en rekrutteringsdag i København d. 4. marts for ansøgere med bopæl i Danmark. Her vil du lære mere om os og om dine mulige kommende kollegaer.
Vi gennemlæser alle ansøgninger efter d. 15. februar, hvorefter du enten vil få et venligt afslag eller en invitation til samtale eller rekrutteringsdag.




Vinterjob 2024
Hold øje med denne side, hvor vi i september lægger jobopslag op for vinteren 2024. Jobopslagene vil også blive annonceret på vores Facebookside.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Finder du ikke, hvad du søger?
Hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis du blot er interesseret i at høre mere om de jobs, vi kan tilbyde hos World of Greenland, er du altid velkommen til at kontakte os på:
+299 944300
job@wog.gl
Du er også altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.