Udflugter omkring Glacier Lodge Eqi
Dagstur til Indlandsisen
Lang og utroligt varieret vandretur der byder på flere landskabstyper: frodigt lavland, forblæst højland, moræner og ikke mindst Indlandsisen med sprækker, vandløb og gletcherbrønde. Vi følger Paul-Émile Victor’s spor helt ind til indlandsisen. Her har der i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne kørt bæltekøretøjer med forsyninger til Paul-Émile Victor’s berømte Indlandsis-ekspeditioner, og vi kan i dag se resterne fra deres maskiner og en gammel kabelbane. I en smuk dal med udsigt til en død gletsjer nyder vi vores frokost, inden vi vandrer over morænen og ind til Indlandsisen. Dette er turens absolutte højdepunkt. Godt brugte er vi hjemme sent på dagen til en velfortjent middag.
Vores guider er specielt uddannede til denne tur på isen, og de medbringer sikkerhedsudstyr som satellittelefon, GPS, lavinestok og førstehjælpsudstyr.
Når vi i sværhedsgrad skriver, at turen er krævende, så er det ikke fordi, den kræver særlig uddannelse i at gå på is eller klatre. Turen er ikke teknisk svær – men det er en lang tur på 25 km, og vi forcerer ca. 1000 højdemeter, så man skal være i god form.
Bemærk
Denne tur starter om morgenen fra Eqi. Det betyder altså, at man minimum skal have to overnatninger i Glacier Lodge Eqi, for at kunne deltage.
10 timer
1. juli - 31. august
4 personer
2 dages vandretur til Indlandsisen
På denne tur tager vi dig hele vejen rundt om Eqi.
Udover et ophold i Glacier Lodge Eqi, tager vi på en 2 dages vandretur helt op til Indlandsisen.
Vandreturen er utroligt varieret vandretur, og byder på flere landskabstyper: frodigt lavland, forblæst højland, moræner og ikke mindst Indlandsisen med sprækker, vandløb og gletcherbrønde. Vi følger Paul-Émile Victor’s spor helt ind til indlandsisen. Her har der i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne kørt bæltekøretøjer med forsyninger til Paul-Émile Victor’s berømte Indlandsis-ekspeditioner, og vi kan i dag se resterne fra deres maskiner og en gammel kabelbane.
Vi overnatter i Eqi Base Camp ved foden af stigningen op mod Isen. Her kan ligger vi i ly for vind og vejr.
Vi sætter selv vores simple telt-camp op ved ankomst, maden laves på trangia, og vi drikker vand fra en nærliggende sø. Med andre ord er stemningen sat for en rigtig tur i vildmarken.
Vores guider er specielt uddannede til denne tur på isen, og de medbringer sikkerhedsudstyr som satellittelefon, GPS, lavinestok og førstehjælpsudstyr.
Når vi i sværhedsgrad skriver, at turen er krævende, så er det ikke fordi, den kræver særlig uddannelse i at gå på is eller klatre. Turen er ikke teknisk svær – men det er en lang tur på 25 km, og vi forcerer ca. 1000 højdemeter, så man skal være i god form.
Bemærk
Denne tur starter ved middagstid fra Glacier Lodge Eqi, og vi er tilbage ca. 24 timer senere.
Vi overnatter i et simpelt telt i Base Camp.
Når turen købes via bookingportalen, inkluderer den opholdet i Glacier Lodge Eqi samt bådturen.
24 timer
1. juli - 31. august
4 personer
Vandretur til deltaet
Denne vandretur tager dig med ud til kanten af deltaet. Vi har flora og fauna i fokus, når vi går forbi den franske hytte og fortsætter ud til det imponerende Delta. Her åbner landskabet sig op og du får en fantastisk udsigt over deltaet.
Her bruser det grålige smeltevand fra Indlandsisen ud i et forgrenet net af små floder, som munder ud i bugten. Vi går på små stier på klippen langs med kysten og holder øje med sneharer og polarræve, klokkeblomst og mosepost. Og måske ser vi, hvis vi er heldige, det årligt tilbagevendende havørnepar, som har rede på klippekanten et sted. Både på turen ud og hjem får du også et flot udsyn ud over Eqi gletsjeren.
Bemærk
Turen starter fra Glacier Lodge Eqi om eftermiddagen og er ca. 4 km lang. Hele turen foregår i fjeldterræn, og tager omkring 3 timer. Der vil blive serveret kaffe eller te undervejs.
15. juni - 10. sept
3 timer
2 personer